Dinah Rosenberg Peetz

Hej

Jeg hedder Dinah og er leder af FC Vognfjederen. Udover det er jeg også leder af GFO’en på Dyssegårdsskolen, så jeg kan være svær at finde, men du er altid velkommen til at skrive til mig på dcrp@gentofte.dk

Daniel

Jeg er uddannet musikpædagog fra det rytmiske musikkonservatorium. Jeg står primært for alle musikaktiviteter og kan undervise i samspil på sang, trommer, guitar, bas og klaver. Jeg er et udpræget band menneske og har været igennem de fleste genrer og stilarter, fra hip hop til rock. Jeg fokuserer meget at spille i den klassiske band form hvor det sociale og det musikalske er lige vigtigt.

Mathilde Aarhus

I klubben har jeg det daglige ansvar for sy-værkstedet. På værkstedet kan børnene møde medlemmer fra andre skoler og klassetrin. Her kan de udvikle sig socialt og kreativt og blive en del af en anderledes værkstedskultur. De æstetiske processer understøtter deres identitetsdannelse ved at være en tryg ramme med plads til reflektion og kommunikation. Gennem året har medlemmerne mulighed for at lære utallige teknikker og materialer at kende – alt sammen med støtte og vejledning, så kreativiteten bliver et bindeled for nye vendskaber og opdagelser.Hvert år holder vi en sommerfest med et modeshow hvor medlemmerne har mulighed for at vise deres tøj frem.

Jeg arbejder som pædagog på Munkegårdsskolen og deltager i klubbens kolonier i skoleferierne.

Lars Hansen

Jeg er uddannet ungdomspædagog og har arbejdet i fritids/ungdomsklubber siden 2006.

Jeg er glad for alle former for spil og jeg spiller brætspil, kortspil, pool, bordfodbold, fodbold, basketball, fifa og guitar.

Pædagogisk er jeg inspireret af Klafkis dannelsesteori og jeg er uddannet MOT-vejleder. I klubben er jeg ofte i alrummet, men du kan også møde mig i krea, musikrummet eller på boldbanen og inden klubben åbner kan du også møde mig på Munkegårdsskolen. Jeg er klubbens tillidsrepræsentant og praktikvejleder for vores pædagogstuderende.

 

Lise Halskov

Jeg er tilknyttet Vognfjederen og Dyssegårdsskolen. er læreruddannet med linjefag i dansk, billedkunst samt det nye fag håndværk og design, og har desuden taget et år på kunstskole. I klubben er jeg primært at finde i kreaværkstedet. 

Jeg elsker alt hvad der er kreativt, og har det nok allerbedst, når jeg kan være kreativ med børnene og lære fra mig. Men jeg synes også det er sjovt at spille kortspil og brætspil, så hvis jeg ikke har for travlt i værkstedet, kan jeg helt sikkert lokkes med til et spil eller to.

Emil Løvenrøse

Hej

Jeg hedder Emil og jeg er oftest at finde i alrummet, hvor jeg spiller Magic og brætspil. Du kan også finde mig i computerrummet.

Før klubtid har jeg skoletimer på Dyssegårdsskolen.

Claus Rasmussen

Hej

Jeg er Claus og jeg er primært på Olympia. Jeg er tit at finde på boldbanerne, men jeg er altid frisk på at lave noget du vil, så kom bare og spørg mig. Jeg siger altid ja….

Efkan Tekin

Idrætspædagog

Efkan, Kbh. SV

Jeg har altid dyrket idræt – fra basket og svømning som barn til crossfit og fodbold som voksen. Jeg elsker at være i bevægelse og være aktiv med børnene. Min store passion er fodbold. Jeg har tidligere spillet i FCK og BK Skjold i mine ”unge” dage. Jeg er uddannet lærer og er tilknyttet Munkegårdsskolen, hvor jeg underviser i idræt, FDN og har to-lærer-timer. Mit fokus i skole og i klub er kompetence udvikling, hvor jeg herunder har social trivsel og faglighed i centrum. For mig er det vigtigt, at børnene bliver opmærksomme på personlig udvikling og selvrefleksion. Derfor arbejder jeg efter 5 kompetencer som består af: grundkompetencer, robusthed, vedholdehed, behovudsættelse og gode omgangsformer.

Mette Holm Treu

Hej, jeg hedder Mette Holm Treu.

Jeg har været uddannet pædagog siden sommeren 2015 og har arbejdet på Munkegårdsskolen og i FC Vognfjederen siden august 2016.

Jeg er ofte at finde i køkkenområdet hvor jeg som aktivitet med medlemmerne, bager hver onsdag. Det giver vores medlemmer en forståelse for at læse opskrifter, følge punkterne samt veje og måle ingredienserne. Derudover hjælper jeg også med at lave den mad som vores medlemmer kan spise til ”hygge” kl 15.

Jeg er også altid klar på at spille et brætspil og jeg vil meget gerne også lære dig et nyt og spændende spil. Når vi spiller spil kan vi bl.a. udvikle og øve os på engelsk, vores taktiske forståelse og vores måde at interagere med andre deltagere.

Jeg glæder mig meget til at se dig, eller dit barn i FC Vognfjederen.

Sune Larsen

Hej, jeg hedder Sune.

Jeg er pædagogisk koordinator i Juniorklubben og på Olympia.

Jeg har været uddannet pædagog siden 2017 med speciale i skole og fritid samt profil i socialt arbejde. I mit arbejde med børn og unge brænder jeg for social, personlig og kulturel kompetenceudvikling.

Har du spørgsmål til Olympia eller Juniorklubben er du velkommen til at kontakte mig.

Carsten Andersen

Hej

Jeg hedder Carsten og jeg er at finde på Olympia. Derudover har jeg skoletimer på Dyssegårdsskolen.

Henrik Holm Madsen

Hej

Jeg hedder Henrik og er mest i computerrummet. Jeg har derudover skoletimer på Dyssegårdsskolen.

Marc Grabowski

Hej

Jeg hedder Marc og er koordinator på Vognfjederen.

Alexander Brandt

Hej

Jeg hedder Alexander og det er mig, der laver mad på Olympia.

Studerende

Hej

Jeg hedder Toniat og jeg er studerende på Vognfjederen.

X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk